-
1 syn
eyesight, sight, spectacle, vision* * *(et -)( synsevne) sight ( fx lose one's sight; have one's sight tested), eyesight ( fx have good (, poor) eyesight),F vision;[ have et skarpt syn] be sharp-sighted (el. keen-sighted);( noget man ser) sight ( fx a beautiful (, horrible, sad, grand, rare) sight),(F, især storslået) spectacle ( fx it was a grand spectacle);( indbildt syn) (pl syner) vision;(genfærd etc) apparition;[ se syner]T see things;F have visions;(fig: måde at se på) view (på of, fx we take a different view of it),( mening) views pl (på on, fx what are your views on this?), opinion(på of);( synsforretning) expert appraisal,(mar) survey;( kontrol af bil, svarer til) MOT-test;[ lade foretage syn og skøn] submit the question to the opinion of experts appointed by the court;[ med præp:][ synet af ham] the sight of him;[ slippe en af syne] let somebody out of one's sight;[ tabe det af syne] lose sight of it;[ få syn for sag(e)n] see for oneself;[ for et syns skyld] for the sake of appearances;[ det ramte ham lige i synet] it hit him smack in the face;(dvs den måde vi ser på det) our view of the matter;[ få et andet syn på det] see it in a different light;[ hans syn på tilværelsen] his outlook on life;[ komme til syne] appear ( fx he suddenly appeared); come into view (el.sight) ( fx the lake came into view);[ bilen skal til syn] the car has to have a MOT-test,T the car has to be MOT'ed;[ ude af syne] out of sight;[ ved synet af ham] at the sight of him. -
2 se
behold, do, see how the land lies, look, see, sight, visit, watch* * *vb (så, set)( have synsevnen, få øje på, opfatte, indse) see ( fx he can't see; I saw him fall; have you seen the paper? we see from your letter that...; I don't see the fun of it; I am pleased to see you; see red);( bruge synsevnen, se sig om, rette blikket, søge) look ( fx he could see it if he would only look; he looked and saw that I was right; I looked in at the window; look over there! look under the bed);( om noget der foregår) watch ( fx a football match, the sun setting, television);( prøve) see ( fx I'll see what I can do);[se!] look! see![se, se!] indeed! really![ se ham!] look at him![ se selv!] look for yourself![ se side 50] see page 50;[ se engang!] (just) look![ se nu at blive færdig!] hurry up!T get a move on![ se så!](dvs det var ` det) there now!( for at påkalde opmærksomhed) now then![ ser du]( indledende) well, you see;[ der kan du selv se, der ser du] there you are (el. see); there it is; I told you so;[ vi får se] we shall see; that remains to be seen;[ vi får se om] we shall see (el. it remains to be seen) whether;[ nu har jeg set det med! nu har jeg aldrig set så galt!] well, I never![ lade sig se] appear, show oneself;[ lad mig se] let me see,(dvs vent et øjeblik) let me see; now;[ ser man det!] indeed! really![ man så ham smile] he was seen to smile;[ men se om han gør] but catch him doing it;[ vil du se du kommer ud!] out you go![ kan det ses?] does it show?[ vi ses ofte] we often meet;[ de sås ofte sammen] they were often seen together;[ vi ses!](dvs på gensyn) see you![ med præp og adv:](dvs hvad det er) I'll (go and) see;(dvs hvad der kan gøres) I'll see what can be done;[ heraf ser man] hence it appears;[ se en mand an] size up a man;[ se tiden an] wait and see, hold off;[ se bort fra] leave out of account, ignore,F discount ( fx the evidence of the police; that possibility may be discounted);[` se efter]( følge med øjnene, tage vare på) look after ( fx he stood looking after me; will you look after the children?),( søge efter) look for ( fx I looked for him in all the rooms);[se ` efter]( med efterfølgende bisætning) see ( fx I'll see if she's at home);( uden objekt eller bisætning) look;( efterse) examine, look through,( gøre i stand) mend,( grundigt) overhaul;( i en bog) look something up;[ han så efter i bogen] he consulted the book;[ han så ikke regningen efter] he did not examine the account;(se også II. søm);[ jeg kan se det for mig] I can see it;[ for mig at se] as far as I can see;[ se frem for sig] look straight in front of one;[ se frem til](dvs glæde sig til) look forward to;( neutralt) anticipate ( fx I anticipate it with some anxiety (, with pleasure));[ se godt] have a good eyesight;[ se hen til] = se frem til;[ se en i ansigtet] look somebody in the face;[ jeg gad vidst hvad hun ser i ham] I wonder what she sees in him;[ se det i fjernsynet] see (el. watch) it on television;[ se ham i fjernsynet] see him on television;(se også øje);[ se noget igennem] look through (el. over) something,( revidere) revise something;[ se ind til mig en dag] drop in (and see me) one day;[ se det med andre øjne], se ndf: se på det med;[ se ned på](også fig) look down on;[ se op til](fig) look up to;[ se over på lektien] look the lesson over;[ se på] look at,( flygtigt) glance at ( fx one's watch),( grundigt) eye ( fx eye somebody jealously (, with suspicion)),( som tilskuer) watch ( fx what they are doing);F view ( som as),( hænge sig i) mind, be particular about;( uden objekt: være tilskuer) look on, watch ( fx he was merely looking on (el. watching));[ jeg kunne se på hans ansigt at] I could see from (el. tell by) his face that;[ se på det med] look on it with ( fx disapproval, mistrust);[ se på det med andre øjne] see it in a different light;[ se på det med deres øjne] look at it through their eyes;(se også II. nærmere, stort);[se ` til]( være tilskuer) look on;[` se til en]( besøge) (go and) see somebody,( passe) look after somebody;(dvs ofte se en) see much of somebody;[ har du set noget til ham?] have you seen anything of him?[ når man ser nærmere ` til] when you take a closer look; on closer inspection;[ køn at se til] handsome to look at;[ se til højre (, venstre)!](mil.) eyes right (, left)![se ` til at](= sørg for at) see that, look to it that;[se ` til om han gør det] catch him doing it; do you `think he will;[ han er ikke til at se nogen steder] he is nowhere to be seen;[ se tilbage] look back;[ se tilbage på] look back on;[se `ud]( om udseende) look ( fx you look tired; he looked sad),(dvs for mig at se) seem ( fx he seemed tired; he seems hardlyhuman),(dvs så vidt man kan se) appear ( fx he appeared (to be) tired;the stars appear small to us);[` se ud] see out ( fx the window is so dirty that I can't see out); look out ( fx I didn't see him when I last looked out);[ se godt ud], se godt;[ hvor du ser ud!] what a sight you are![ hvordan ser han ud?] what does he look like?( ved en bestemt lejlighed) how does he look?[ det ser sådan ud!](= det synes at være tilfældet) it looks like it![ se ud ad vinduet] look out of the window;[ det ser ikke ud af meget] it is not much to look at;[ han kunne ikke se ud af øjnene] he could not see out of his eyes;[ det ser ud som om] it looks (el. seems) as if,(ofte mods i virkeligheden) it appears as if;[ det ser ud til regn] it looks like rain;[ det ser ud til at] it looks (el. seems) as if,(ofte mods i virkeligheden) it appears that;[ det ser du også ud til] you look it (too);[ med sig:][ se sig for] look where one is going;[ se sig i spejlet], se spejl;[ se sig om (el. omkring)] look (a)round, have a look round;(dvs se sig tilbage) look round;( rejse omkring) travel around,T get around;[ inden man får set sig om] before you know where you are;[ se sig om efter] look round (el. about el. around) for;[ han har set sig om i verden] he has seen the world, he has travelled a great deal;[ se sig om på et sted] take a look at a place, take a look round;[ se sig tilbage] look back. -
3 ond
bad, cruel, evil, wicked* * *adj wicked ( fx deed, man, stepmother; we live in a wicked world),( stærkere, F) evil ( fx deeds, man; good and evil);( dårlig) bad ( fx conscience, dream);[ den onde] the Devil;[ med sb:][ ond cirkel] vicious circle (el. spiral);[ ond fe] bad fairy;[ i ondt lune] in a bad mood;[ der har aldrig været et ondt ord imellem os] there has never been a wrong word between us;[ onde tider] hard times;[ ondt vejr] foul weather;[ det onde øje]( i overtro) the evil eye;[ med vb:][ ane ondt] suspect mischief,T smell a rat;F suffer hardship(s);[ få ondt](dvs få kvalme) feel sick,( besvime) faint;[ jeg fik ondt i armene af det] it made my arms ache;(omtr) desperate diseases must have desperate remedies;( ofte =) set a thief to catch a thief;[ give ondt af sig] grumble,T grouse;[ det gør ondt] it hurts;[ det gør ondt i min finger] my finger hurts;(se også ndf: jeg har ondt i);[ hvor gør det ondt?] where does it hurt? where is the pain?[ det gør kun ondt værre] it only makes matters worse;[ det gør mig ondt for ham] I am (el. feel) sorry for him;[ det gør mig ondt at høre det] I am sorry to hear it;[ hvor ondt det end gør mig at sige det] however sorry I am to say it; reluctant as I am to say it;[ jeg har ondt af ham] I am (el. feel) sorry for him;[ hvad øjet ikke ser har hjertet ikke ondt af] what the eye doesn't see the heart doesn't grieve for;[ jeg har ondt i fingeren (, armen, benet etc)] my finger (, arm, leg etc) hurts;[ have ondt i]( vedvarende) have a... ache ( fx a headache, (a) backache, (a) stomachache, (a) toothache);[ jeg har ondt ved at tro det] I find it difficult to believe;[ sætte ondt for en] speak ill of somebody;[ sætte ondt blod imellem dem] make a bad blood between them;[ man må tage det onde med det gode] one must take the rough with the smooth;[ være af det onde] be a bad thing;[ det er der ikke noget ondt i] there is no harm in that;[ være ond imod (el. ved) en] be cruel to somebody;T be mad at (el. with) somebody; -
4 MINNI
* * *I)n.1) memory (hann missti minnis ok þótti nær sem vitstolinn) leggja e-t í m., to lay up in the mind; reka m. til e-s, to call to mind;2) esp. in pl. memorials (slík m. hafa Íslendingar Haralds konungs ok mörg önnur); settir eptir (viz. dauða) bautasteinar til minnis, as a memorial;3) memory, of past time; þeir er vóru fyrir várt m., who lived before we can remember;4) memorial cup, toast (at old sacrifices and banquets); mæla fyrir minnum, to propose a toast.a. compar., answering to lítill, less, smaller; least, smallest (var minna karp þitt, meðan H. konungr lifði); er sá kallaðr minni maðr (lower in rank), er öðrum fóstrar barn.* * *1.compar. and superl. minnstr, answering to lítill, q. v.: [Ulf. miniza and minists; O. H. G. miniro; Germ. minder, minderste; Dan.-Swed. mindre, mindst; Lat. minor, minimus]:—lesser, smaller, and superl. least, smallest, of stature, quantity, following the same rule as lítill (q. v.), and opp. to meiri; minna lið, Grág. i. 44; minni laun, Nj. 10; máttr sem minnstr, Fms. xi. 102; minnstr ok vesalligstr, Háv. 53; var minna karp þitt, er …, Fms. vii. 21; þeir áttu minna í at hefna, Eg. 86; liggja í minna rúmi, Mork. 183; svá sem hann má minnstu við koma, Grág. i. 140.II. metaph., minnstir fyrir sér, Eg. 123; þú ert minni fyrir þér en ek hugða, Edda 33; þat lið er honum þótti minni fylgð í, Fms. iv. 350; sá er kallaðr minni maðr ( lower in rank) er öðrum fóstrar barn, Ld. 108: hence vera minni maðr, of a person who has done a dishonourable deed, dishonoured [cp. Lat. capitis minor]: eigi at minna, nevertheless, 216. minni-háttar and minnst-háttar, adv. of lesser, least degree, the least, Fs. 59.2.n. [Ulf. ga-minþi = μνεία; A. S. mynd; Engl. mind]:— memory; minni, vit ok skilning, minni at muna…, Skálda 169, Fbr. 137; hann misti minnis ok þótti nær sem vitstolinn, Fms. vi. 198; sumir hafa eigi m. þá er frá líðr hvernig þeim var sagt, ok gengusk þeim mjök í minni optliga, Ó. H. (pref.); leggja í minni, to keep in memory, Fb. ii. 353; því er ek má mínu minni á koma, Str. 2; reka minni til, Fms. vi. 256, Fb. i. 262; festask e-m í minni, Ó. H. 46; reka minni til e-s.2. memorials, esp. in pl.; þvílík minni hafa menn þar Haralds konungs, Fagrsk. 127; ok settir eptir bautasteinar til minnis, Ó. H. (pref.); hann hjó þat högg er menn hafa síðan at minnum haft, Fb. ii. 23, Fms. xi. 109: old saws or the like, hölzti eru þau minnin forn, Mkv.; ok skal orðtak vera forn minni, Edda (Ht.) 125.3. memory, of past time; þeirra er vóru fyrir várt minni, who lived before our memory, Íb. 16; þat er ór manna m., beyond the memory of man, D. N. iii. 34; ér erfðuð hann, þat er í mínu m., Skálda 171; ú-minni, lethargy.4. mind, consent (Dan. minde, ‘give sit minde til noget;’ Engl. ‘give one’s mind to it’); með sjálfs síns minni, K. Á. 70; utan biskup minni, D. N. i. 382.II. a memorial cup or toast, at old sacrifices and banquets: these memorial toasts were in the heathen age consecrated (signuð) to the gods Thor, Odin, Bragi, Frey, Njord, who, on the introduction of Christianity, were replaced by Christ, the Saints, the Archangel Michael, the Virgin Mary, and St. Olaf; the toasts to the Queen, Army, etc. in English banquets are probably a relic of this ancient Teutonic ceremony; Krists-minni, Fms. vii. 148; Máriu-m., x. 19; Ólafs-minni, N. G. L. ii. 445, cp. in the heathen age Braga-full; þar vóru öll minni signuð Ásum at fornum sið, Ó. H. 102; bera minni um eld, O. H. L. 18; bera öl um eld ok drekka m. á þann er gegnt var, Fms. vi. 442; fóru minni mörg ok skyldi horn drekka í minni hvert, Eg. 206; drakk hann þá öll minni krossalaus þau er bændr skenktu honum, Hkr. i. 144; mæla fyrir minnum, to speak to a toast, propose, give a toast, Orkn. 246, Fs. 147; skyldi þar um gólf ganga at minnum öllum, Eg. 253; Þorgils skyldi mæla fyrir minnum, en hann veik til Þórðar ok bað hann ráða hver minni fyrst væri drukkin, i. e. that Th. should be the toast-master, Sturl. i. 20 (the banquet in Reykhólar, A. D. 1119). At a funeral banquet the minni of the deceased was proposed by the heir, who at the same time made a vow (strengja heit); this rite performed, he took his father’s scat in the hall, and was henceforth the lawful heir, Fms. i. 161: a minni to a living person is nowhere mentioned. For the classical passages see Hák. S. Góða ch. 16, 17, Fms. i. 280; and for funeral banquets, Fagrsk. ch. 55.COMPDS: minnisdrykkja, minnisgóðr, minnishorn, minnislauss, minnisleysi, minnisstæðr, minnisveig, minnisverðr, minnisöl.
См. также в других словарях:
§ 4. Alfabetisk rækkefølge — (1) DE ALMINDELIGE BOGSTAVER Rækkefølgen af de almindelige bogstaver fremgår af alfabetet i § 1. Bogstaverne. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med stort og det andet med lille, kommer formen med stort bogstav først, fx Karl … Dansk ordbog
Hundestejle — Nipigget hundestejle lever i ferskvand, hvor der er lavt vand og mange planter. Den lever af fiskeunger, fiskeæg og vandlopper. Når en hundestejle har fundet noget føde, er der tit andre hundestejler i nærheden, der lokkes til. På den måde… … Danske encyklopædi
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
SingStar Legends — Desarrolladora(s) London Studio, SCEE Distribuidora(s) Sony Computer Entertainment Diseñador(es) London Studio Última versión … Wikipedia Español
Oh, diese Mieter — Seriendaten Deutscher Titel Oh, diese Mieter! Originaltitel Huset på Christianshavn … Deutsch Wikipedia
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Gregorianske kalender — Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det tropiske år er ikke på 365 døgn, men på … Danske encyklopædi
Leonardo da Vinci — (15. april 1452 2. maj 1519) maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom Leonardo da Vinci betragtes som et klassisk renæssancemenneske og geni. Leonardo blev født i Vinci i Italien som søn af Ser Piero da Vinci, en… … Danske encyklopædi